Spilbaserede test: hvad ved vi

Spilbaserede assessments sælges på to argumenter. Det første er kandidatoplevelsen: en opgave med bevægelse, feedback og et element af spil opleves mindre som en eksamen end et spørgeskema med to hundrede udsagn. Det andet er, at kandidaten har sværere ved at gennemskue, hvad der måles, og derfor har sværere ved at svare strategisk.

Begge argumenter er rimelige. Frafaldet undervejs i en rekrutteringsproces er et reelt problem, særligt ved volumenrekruttering og blandt yngre kandidater, og alt der forkorter oplevet spildtid har værdi. Og modsat en personlighedstest, hvor det ofte er gennemskueligt hvilket svar der er det ønskede, måler et spilbaseret format som regel adfærd frem for selvrapportering.

Det, der sjældent siges lige så tydeligt, er at de to løfter handler om formen, ikke om hvad der måles. Et spil kan være en behagelig indpakning om en svagt dokumenteret måling.

Spørgsmålet er, om spilbaserede assessments måler det samme som de etablerede instrumenter, og om de forudsiger jobpræstation lige så godt.

Her er billedet uens. Nogle leverandører bygger deres spil oven på veletablerede konstrukter, typisk kognitiv kapacitet eller specifikke eksekutive funktioner, og kan fremlægge studier af sammenhængen med traditionelle mål. Andre måler en række adfærdssignaler, som opgaven genererer, uden at det står klart hvilket psykologisk konstrukt signalerne repræsenterer. Forskellen er væsentlig, fordi dokumentationen på det andet spor ofte består af interne analyser frem for uafhængige studier.

Bias er det andet område at være opmærksom på. Et spilbaseret format fjerner ikke i sig selv skævheder, og det kan indføre nye. Erfaring med spil, motorik, reaktionshastighed og udstyrets kvalitet påvirker resultatet uden at have noget med jobbet at gøre. En leverandør, der har taget spørgsmålet alvorligt, kan fortælle hvilke grupper der er testet for forskelle, og hvad man fandt.

Tre spørgsmål afdækker det meste. Hvilket konstrukt måler spillet, og hvem har fastlagt det? Findes der studier, der sammenholder spillets scorer med et etableret instrument eller med jobpræstation, og er de udført uafhængigt? Og hvilke bias-analyser er gennemført, på hvilke grupper?

Et brugbart supplement er at spørge, hvad der sker med en kandidat, der ikke kan gennemføre opgaven på grund af udstyr, motorik eller et handicap. Findes der et alternativ, er formatet gennemtænkt. Findes der ikke, er det et signal om, hvor langt leverandøren er nået.

Kilde: Baseret på offentligt tilgængelige leverandørmanualer og peer reviewed litteratur om assessmentmetoder.