AI-screening og GDPR, når hjemmel til AI ikke er det samme som lovlig brug
Lovforslag L 99 giver offentlige myndigheder hjemmel til AI med beslutningsstøtte og profilering, men ikke til automatiske afgørelser. Datatilsynets høringssvar beskriver, hvad der skal være afklaret, før screening med AI må gå i gang.
Den 11. november 2026 blev lovforslag L 99 fremsat i Folketinget. Forslaget hedder Forslag til lov om offentlige myndigheders og organers udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger og kaldes i daglig tale AI-hjemmelsloven. To dage senere, den 13. november, offentliggjorde Datatilsynet en nyhed, der samler tilsynets to høringssvar til forslaget. Budskabet er ikke til at tage fejl af. Hjemmel alene gør ikke en behandling af personoplysninger lovlig. For offentlige arbejdsgivere, der overvejer AI til screening af ansøgere, er det værd at læse, hvad tilsynet faktisk skriver.
Hvad lovforslaget giver, og hvad det ikke giver
Ifølge Datatilsynets nyhed giver forslaget offentlige myndigheder og organer en generel databeskyttelsesretlig hjemmel til at udvikle og anvende AI-systemer, der behandler personoplysninger. Det omfatter beslutningsstøtte, herunder profilering, altså evaluering af bestemte personlige forhold hos den registrerede. Forslaget giver derimod ikke hjemmel til at træffe automatiske individuelle afgørelser efter databeskyttelsesforordningens artikel 22. Det er en vigtig grænse. En offentlig arbejdsgiver får med andre ord ikke lov til at lade et system sortere ansøgere fra på egen hånd, heller ikke hvis loven vedtages som fremsat.
Fire krav, der skal være afklaret først
Datatilsynet afgav sit første høringssvar den 3. marts 2026 og et nyt den 9. oktober 2026, efter at udkastet var blevet revideret. I det seneste svar fastholder tilsynet, at en hjemmel kun er ét af flere forhold, der skal vurderes, før en dataansvarlig begynder at behandle personoplysninger. Fire områder går igen. Behandlingssikkerhed, de registreredes rettigheder, overførsel af personoplysninger til tredjelande og risikoen for formålsforskydning. Ifølge tilsynet skal alle fire være afklaret, inden behandlingen af personoplysninger påbegyndes, ikke undervejs.
Hvad høringssvaret siger om beslutningsstøtte
Det mest relevante for rekruttering står i afsnittet om beslutningsstøtte. Det reviderede udkast slår fast, at den menneskelige involvering skal være mere end en formalitet, og lovbemærkningerne peger på konkrete tiltag. Det skal være klart, hvem der har beslutningskompetencen, det skal dokumenteres, hvordan afvigelser fra systemets anbefalinger håndteres, og brugen af systemet skal logges. Datatilsynet kalder det en hjælp, men tilføjer tre advarsler.
For det første skal den person, der træffer afgørelsen, kunne vurdere det faktiske grundlag for den. Det kan være svært med komplekse og uigennemsigtige systemer. For det andet skal den dataansvarlige undersøge og håndtere bias, som kan stamme fra træningsdataene i den underliggende model, og som kan føre til diskrimination. For det tredje advarer tilsynet mod automation bias, altså at sagsbehandleren tillægger systemets vurdering større vægt end sin egen. Sker det, er det reelt systemet, der afgør sagen, og så er afgørelsen automatiseret, uanset hvad proceduren siger på papiret.
Tilsynet bemærker også, at profilering brugt til beslutningsstøtte i sig selv anses for indgribende, selv hvor der ikke træffes en automatisk afgørelse.
Udvikling er et formål i sig selv
Et andet punkt, som ofte overses ved indkøb, er forskellen mellem at udvikle og at anvende. Datatilsynet fastholder, at udvikling og videreudvikling af et AI-system er et selvstændigt formål efter databeskyttelsesforordningen, også når det langsigtede mål er drift. Den dataansvarlige skal derfor angive formålet for hver fase i systemets levetid og tage hver fase med i konsekvensanalysen. En konsekvensanalyse vil ifølge tilsynet næsten altid være påkrævet, før man udvikler eller driver et AI-system, der behandler personoplysninger.
Tilsynet peger desuden på, at standardiserede AI-produkter ofte giver kunden begrænset mulighed for at tilpasse kontrakt og funktionalitet. Derfor bør man allerede inden indkøbet afklare, om de nødvendige ændringer overhovedet kan lade sig gøre, og afsætte tid og penge til at undersøge alternative løsninger. Arbejdet med databeskyttelse stopper heller ikke ved idriftsættelsen, fordi AI-tjenester og deres kontrakter ændrer sig ofte.
Hvad det betyder for screening af ansøgere
Høringssvaret handler ikke om rekruttering, og hverken lovforslaget eller Datatilsynet nævner HR eller ansættelse. Om en konkret rekrutteringsproces hos en offentlig arbejdsgiver falder ind under forslaget, er en vurdering, myndigheden selv skal foretage. Men de spørgsmål, tilsynet stiller til beslutningsstøtte, er de samme, som en rekrutteringsafdeling bør stille til et screeningsværktøj. Hvem har beslutningskompetencen, når systemet rangerer kandidater? Kan den ansvarlige forklare, hvorfor en kandidat ligger, hvor hun ligger? Er der dokumentation for, hvor ofte man afviger fra systemets anbefaling? Og er profileringen af ansøgere beskrevet som et selvstændigt indgreb i konsekvensanalysen?
Datatilsynet afventer nu den politiske behandling i Folketinget og opfordrer alle dataansvarlige til at læse høringssvaret. Flere af de krav, tilsynet beskriver, følger ifølge tilsynet allerede af databeskyttelsesforordningen og ikke af lovforslaget.
Kilde: https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2026/nov/datatilsynets-hoeringssvar-til-ai-hjemmelsloven